Spring til indhold

Skal du ud og trollingfiske - så læs her

Trollingfiskeriet i Klintholm Havn er de sidste par år vokset i omfang, og er nu det sted i Danmark, hvor de fleste sætter deres båd i vandet, for at komme ud til de mange eftertragtede laks.
Klintholm Havn ligger lige ud til nogle af Nordeuropas bedste fiskepladser. Der kan fiskes laks hele året.
Havnen har 3 ramper og gode parkeringsforhold.

  • Derudover tilbydes gode faciliteter til rensning af fisk med et stort udekøkken med 2 håndvaske og rensebord i havnens vestside (lukket i vinterperioderne) og et renserum i havnens østlige side med rensebord, håndvask og fryser
  • Det hele er inkluderet i prisen for at benytte ramperne.
  • Hvis man, udover anvendelse af slæbestederne, ønsker overnatning i havnen med båden er der mulighed for det også, enten med dagsbilletter eller den særlige slæbestedsbillet til 3 – eller 6 overnatninger inkluderet
  • Årsbillet og dagsbillet til ramperne kan købes på i betalingsautomat ved havnekontoret eller hos havnens personale.
  • Foreninger hjemhørende i Vordingborg Kommune kan få 50% rabat på dagsbilletter eller årsbilletter mod fremvisning af medlemsoplysninger fra foreninger. Billetterne med foreningsrabat købet ved havnens personale.
  • Nogle foreninger har indgået frikøbsaftale med havnen. Spørg havnens personale for information
  • I link boksen til højre kan du læse mere om trollingfiskeriet i Klintholm Havn.


SLÆBESTED TIL BÅDTRAILERE

Billet til slæbestedet kan købes i automaten ved havnekontoret. Ved køb modtager du en kvittering og en billet. Billetten sættes synligt på bådtraileren f.eks. ved spillet.

Årsbillet fungerer på samme måde og med det kan alle slæbesteder i Vordingborg kommunes havne anvendes. Gem kvitteringen i tilfælde af at billetten falmer så teksten ikke kan læses. Sker det, kan der ved forevisning af kvittering hentes en ny billet hos havnefogeden.